Skade

Hvis dit barn kommer til skade i institutionen og skal på skadestuen, kontakter vi dig.

I de fleste tilfælde er de skader, børnene får i institutionen, små og kan klares med et plaster og lidt omsorg.

Det kan dog ske, at et barn får en flænge eller andet, der kræver, at vi må på skadestuen. Hvis det sker, kontakter vi og hører, om du har mulighed for at tage på skadestuen med dit barn. Hvis du ikke har mulighed for at hente barnet og tage med det på skadestuen, gør vi det selvfølgelig.

Hvis dit barn har fået en alvorligere skade, tager vi på skadestuen omgående. I sådan et tilfælde kontakter vi dig naturligvis omgående, men vi venter ikke på, at du selv kommer og henter barnet.

Vi bliver sammen med barnet på skadestuen, indtil du kommer og tager over.

I tidsrummet fra kl. 08.00-16.00 skal man som kontakte egen læge, inden man tager på skadestuen. Derfor er det vigtigt, at vi har kontaktoplysninger til barnets læge.

Forsikring

Hvis dit barn kommer til skade i institutionen og får skader på tænder, briller, tøj og sko, er det din egen forsikring, der skal dække skaden. Vi anbefaler derfor, at du tegner en ulykkesforsikring for barnet.