Forældreråd

Vi har et forældreråd, som skal sikre forældrene indflydelse på børnenes dagligdag i institutionen.

Forældrerådet har blandt andet indflydelse ved:

  • at være sparringspart for dagtilbudsbestyrelsen om retningslinjer og principper i forhold til dagligdagen
  • at komme med oplæg og tilbagemeldinger til dagtilbudsbestyrelsen
  • at samarbejde med personalet om emner fra dagligdagen i forbindelse med møder og arrangementer
  • at arrangere sociale aktiviteter.

Forældrerådets sammensætning

Der er fem medlemmer i forældrerådet. Et af medlemmerne vælges som formand for forældrerådet. Formanden for forældrerådet er også med i dagtilbudsbestyrelsen.

Forældrerådets medlemmer vælges for en periode på to år med mulighed for genvalg.

Forældrerådet mødes mindst to gange om året eller så ofte, som det er nødvendigt.